10. december 2015

Long Time No See | Throw Back Thursday

Hej derude nu er det præcis 213 dage siden at jeg sidst uploadede noget!! OMG! der er alt for lang tid, det indrømmer jeg gerne. Ærligt har jeg været lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre med bloggen. Har det lidt selv sådan, at jeg meget sjældent følger bloggere, fordi det bare er så meget nemmere at gå på youtube og se en video. Men føler på en måde heller ikke, at jeg kan bevæge mig over i at lave videoer. Det gode ved at poste noget hver uge var, at jeg fik lavet noget andet en bare at glo på facebook. Men derimod kunne det også være et ekstra pres, når jeg ikke kunne komme op med en god idé til, hvad jeg skulle poste. hmm... dilemma dilemma. Men synes lige jeg ville prøve at forklare lidt, hvorfor jeg ikke har delt noget i så lang tid. Er lige nu i gang med at skrive SRP hvilket heldigvis går ret godt indtil videre.

Her er en lille video som jeg lavede med to fra min klasse. Filmen blev lavet over vores studietur til Århus med hele klassen. Den er lidt gammel efterhånden, da vi var afsted i september, men det er den første video som jeg rent faktisk er lidt stolt af. Men det går jo nok nu hvor det er torsdag #TBT. Fortæl mig gerne hvad i synes jeg skal gøre med bloggen i en kommentar det ville virkelig hjælpe mig. På forhånd tak og jeg håber i kan lide videoen. knus A ♥


 

11. maj 2015

Hvad laver jeg!? | 1.maj, shoppetur og fremtidsvisioner


Hej derude! Jeg skrev dette indlæg for noget tid siden, men fik først delt det i dag. I fredags (for en uge siden) var det 1. maj og mødtes derfor med nogle veninder fra efterskolen og klassen for at hygge os. 

Dagen efter skulle mig om min mor på shoppe tur inde i København. Da det var en lørdag blev strøget hurtigt total overfyldt af mennesker og vi søgte derfor ned af sidegaderne i stedet. Der er så mange hyggelige uafhængige butikker, som man går fuldstændig glip af, hvis man kun holder sig til strøget. Er ved at blive så træt af at alle butikker er det samme lige meget, hvor man befinder sig. Synes det er ærgerligt, at der efterhånden er så få individuelle butikker med spændende nye ting. Det er derfor jeg elsker at gå ned af sidegaderne i København. Til frokost gik vi ind på en café ved navn "Coffee Room" det ligger bag ved Illum og var virkelig bare et pusterum fra byens res og jag. Priserne i Københavns cafeer kan tit være ret peprede, men synes faktisk, at det var rigtig fair priser her. Ud over dét, serverede de også en virkelig god kaffe, som bare gør at jeg kun kan anbefale denne café endnu mere. 

Senere på dagen tog vi til torvehallerne som, ja... er ret dyrt. Det var meningen det skulle være ligesom et hvert andet madmarked i udlandet med gode råvare til en god pris, men det er det desværre blevet gode råvare til høje priser. Heldigvis opdagede vi, at der på Israels plads lige ved siden af var design og kunstmarked!! yaay!! Der var simpelthen hen den hyggeligste stemning. Alle var ude i det gode vejr, der var live musik og folk stod på skateboard. I en af de mest interessante stande solgte de nogle virkelig geniale knagerækker ved navn "moodboard". Elsker virkelig funktionelt design, hvilket bringer mig videre til de næste jeg gerne vil tale lidt om.

Jeg har længe gået og funderet over, hvad i alverden jeg skal finde på at lave efter gymnasiet. Nu taler jeg ikke om, at jeg vil have et sabbatår, men at jeg skal finde ud af hvad jeg vil være. Synes det er rigtig svært at ligge sig fast på én ting, når der er så mange professioner at vælge i mellem. Jeg ser virkelig op til dem, der bare ved, hvad de vil og så kæmper for det lige meget, hvor svært det er at opnå. Jeg har længe tænkt over, at jeg gerne ville være i design branchen på en eller anden måde. Problemet er bare, at det kan være rigtig svært at leve af at være designer især i Danmark. Er derfor nået frem til, at arkitekt kunne være meget interessant, fordi det er en branche, hvor man skal være kreativ inden for nogle specifikke rammer. Det eneste problem er bare, at det er sådan vildt svært at komme ind. Men jeg giver ikke op med mindre jeg finder en anden profession, som er mere interessant. Det var så lidt om min weekend og mine fremtidsvisioner. Elsker at høre om, hvad folk tænker de vil uddanne sig til. Så derfor ville jeg lige dele mine tanker ;D. Håber i har det godt, hvad har i tænkt jer uddanne jer som? Vil meget gerne høre det så smid gerne en kommentar her eller på Facebook.

Knus A

27. april 2015

Get To Know Me! | 25 Facts


Det at kunne være mærkelig med nogen er nok det bedste!
  1. Mit mellemnavn er Marie.
  2. Mit yndlingsfag i skolen er Mediefag. 
  3. Min yndlings drik er Smoothie og mojito. 
  4. Min yndlings sang for tiden er "Lean on" Major lazer feat. Mø.
  5. Min livret er Sushi! generelt japansk mad.
  6. Det sidste jeg har købt er en mazarin kage fra fakta.
  7. Mine yndlings bøger er The mortal instruments og The Hunger Games.
  8. Min yndlings farver er når skoven lige er sprunget ud og når skoven er ved at visne
  9. Dyr? Jeg havde 2 kaniner (stampe og stumpe) men nu er der kun stumpe tilbage. 
  10. Min yndlings parfume er Clean! Dem alle sammen
  11. Yndlings ferie? Min tur Japan, men går rundt og drømmer om smukt vand i Californien og Thailand.
  12. Er jeg gift? Ja! med kage. Mig og kage elsker hinanden meget højt.
  13. Har været vidt omkring. Norge, Sverige, Skotland, England, tyskland, Holland, Ungarn, Spanien, Italien, Tjekkiet, Grækenland, USA (Californien) og Japan.
  14. Jeg taler dansk (obviously), engelsk, tysk og en lille smugle Japansk -Fun Fact!: Gik til Japansk hver torsdag i 8. klasse, hvor jeg mødte mig gode veninde Agnes (vi har været veninder lige siden)
  15. Jeg har to søskende! Daniel (27år) og Rachel (26år)
  16. Min yndlings butik er Urban Outfitters. Er bare for fattig til at købe noget derinde.
  17. Min yndlings restaurant er SALT.
  18. Jeg bruger mine forældres kamera som er et SAMSUNG NX 100.
  19. Mine yndlings blogs er The beauty department og WNTLM.
  20. Mine yndlings film er "the perks of being a wallflower" er god, men har set "What happens in vegas" flere gange.
  21. TV serie? "Shadowhunters" den er ikke udkommet endnu men det er lige meget det er fuldstændig ligegyldigt. Det er en filmatisering af the mortal instruments.
  22. PC eller Mac? Jeg har Hp, men kan godt lide Mac designet tror bare ik' jeg kan finde ud af det.
  23. Jeg ejer en SONY Z1 compact.
  24. Jeg er 176cm høj.
  25. Og sidst men ikke mindst kan jeg lave mad? svaret er ja, absolut kan det hele ;D
     
        Forhåbentlig kender i mig en lille smugle bedre nu :D 
        Knus A ♥

22. april 2015

Når Forældrene Flytter Hjemmefra!


I de seneste 3 uger har i ikke hørt så meget fra mig SORRY!!!!! Grunden er simpelthen, at jeg har haft så meget andet at tænke på. Mine forældre tog nemlig til Japan uden mig dagen efter jeg kom hjem fra Tyskland og efter det også en smuttur til London. Så i tre uger har jeg været alene hjemme. Har selvfølgelig ikke bare siddet alene fra morgen til aften i to uger, men det har virkelig været en forsmag på, hvordan det er at være flyttet hjemmefra. Det at komme hjem til et tomt hus om aftenen og lave mad til sig selv er virkelig sørgeligt. Disse to uger har virkeligt fået mig til at værdsætte de små ting som for eksempel, at mormor giver lidt mad med hjem og, at vennerne har lyst til at holde én med selskab. Udover skole skulle jeg lige tænkt på at købe ind, lave mad og gøre rent. Plus min far havde taget vores kamera med til Japan så havde svært ved at tage billeder til bloggen. Tre at dagene i ferien havde jeg besøg af mine veninder fra efterskolen som set på billederne ovenfor :D

Nu har det ikke været en så stor overraskelse for mig, hvordan det er at skulle holde en husholdning, fordi jeg hjælper meget med derhjemme i forvejen. Men for andre som hørte, at jeg skulle være så længe alene hjemme var det helt uforståeligt, hvordan jeg kunne klare mig. Men på det punkt er jeg nok et meget selvstændigt menneske. Er meget glad for at jeg har lært, hvordan man klare sig selv for det vil helt sikkert være en fordel når jeg en gang flytter hjemmefra. Har hørt om nogle som selv i en alder af 23 ikke kunne finde ud af at lave mad...det kan jeg slet ikke forestille mig. Og ja det kan da godt være lidt træls at skulle lave mad en gang om ugen derhjemme men ved i hvad? I sidste ende er det virkelig godt at lære at klare sig selv så man ikke er tvunget til at spise pasta med pesto hver dag fordi man ikke kan finde ud af at lave andet. 


Alt i alt vil jeg bare dele min erfaring for de her tre uger: Nyd at i bor hjemme og ikke skal stå for husholdning alene og at lave mad en gang i mellem derhjemme er en god start på at blive mere selvstændig :D håber i fik et eller andet ud af det her indlæg. Tænkte bare jeg ville advare jer: at bo alene er hårdt arbejde ;D Men selvfølgelig kan man også gøre lige hvad der passer én!

Knus A



29. marts 2015

Flotte Baggrunde Til Telefon Og Pc!

Hej derude! Nu er jeg kommet godt hjem fra Tyskland og har fået en masse gode minder med bagagen. Det er virkelig mærkeligt, at man nu har brugt 2 uger sammen med en masse mennesker man måske aldrig kommer til at se igen. Men selvfølgelig skal jeg holde kontakten med dem -Tak Facebook! Før jeg tog af sted surfede jeg lidt på Pinterest og fandt de her dejlige computer og smartphone baggrunde fra denne talentfulde designer/blogger. Jeg synes virkelig det gør en forskel at have en flot baggrund på sin computer og telefon. Baggrunde siger nemlig noget om os og er det første andre ser når de fx låner din mobil. Her har jeg så samlet nogle af de baggrunde jeg bedst kunne lide! Bliver så glad af at se på dem. Hvad har i som baggrund på jeres mobil?

Knus A



Bruger jeg som låsebaggrund på min mobil
Bruger jeg som baggrund på min telefon